SOLDES
Jusqu'à -70% sur une sélection d'articles*
Nouveauté
Desillusion, saglighed og dialog. Et filosofikritisk essay om Ludwig Wittgensteins tænkning
Par :Formats :
Disponible dans votre compte client Decitre ou Furet du Nord dès validation de votre commande. Le format ePub est :
- Compatible avec une lecture sur My Vivlio (smartphone, tablette, ordinateur)
- Compatible avec une lecture sur liseuses Vivlio
- Pour les liseuses autres que Vivlio, vous devez utiliser le logiciel Adobe Digital Edition. Non compatible avec la lecture sur les liseuses Kindle, Remarkable et Sony
, qui est-ce ?Notre partenaire de plateforme de lecture numérique où vous retrouverez l'ensemble de vos ebooks gratuitement
Pour en savoir plus sur nos ebooks, consultez notre aide en ligne ici
C'est si simple ! Lisez votre ebook avec l'app Vivlio sur votre tablette, mobile ou ordinateur :
- Nombre de pages72
- FormatePub
- ISBN978-87-430-2483-5
- EAN9788743024835
- Date de parution25/06/2026
- Protection num.Digital Watermarking
- Taille282 Ko
- Infos supplémentairesepub
- ÉditeurBooks on demand
Résumé
Østrigeren Ludwig Wittgenstein (1889-1951) var en af det 20. århundredes absolutte filosofiske topstars og har endnu i dag en betydelig indflydelse, også hertillands. Og dette til trods for, at han selv blot udgav ét hovedværk, "Tractatus" fra 1921. Hans andet hovedværk, "Filosofiske Undersøgelser", udkom posthumt i 1953.
Skønt de to værker er teoretisk forskellige - Wittgenstein var stærkt utilfreds med dele af det første - har de det til fælles, at sproget anses for filosofiens kernefelt.
Det er sproget, der bestemmer, hvordan verden ser ud, og ikke omvendt. Wittgenstein taler i sit 2. hovedværk om "sprogspil" som det, der konstituerer verden. Mennesker konkurrerer altså primært ved hjælp af sproget om, hvordan verden ser ud og skal se ud. Dette kan dels få som konsekvens, at mennesker bliver enige i en konsensus. Men det kan omvendt også betyde, at nogle bliver tabere i sprogspillet, der i virkeligheden også er et magtspil. Denne bog fremstiller hovedtankerne i de to hovedværker og sætter især kritisk ind ved tanken om, at sproget så at sige skaber verden.
Bl.a. Jürgen Habermas, Michel Foucault og Jean François Lyotard er på forskellig vis påvirket af Wittgenstein.
Det er sproget, der bestemmer, hvordan verden ser ud, og ikke omvendt. Wittgenstein taler i sit 2. hovedværk om "sprogspil" som det, der konstituerer verden. Mennesker konkurrerer altså primært ved hjælp af sproget om, hvordan verden ser ud og skal se ud. Dette kan dels få som konsekvens, at mennesker bliver enige i en konsensus. Men det kan omvendt også betyde, at nogle bliver tabere i sprogspillet, der i virkeligheden også er et magtspil. Denne bog fremstiller hovedtankerne i de to hovedværker og sætter især kritisk ind ved tanken om, at sproget så at sige skaber verden.
Bl.a. Jürgen Habermas, Michel Foucault og Jean François Lyotard er på forskellig vis påvirket af Wittgenstein.
