Fritid fra 1500-tallet til i dag. En idéhistorisk skitse
Par :Formats :
Disponible dans votre compte client Decitre ou Furet du Nord dès validation de votre commande. Le format ePub est :
- Compatible avec une lecture sur My Vivlio (smartphone, tablette, ordinateur)
- Compatible avec une lecture sur liseuses Vivlio
- Pour les liseuses autres que Vivlio, vous devez utiliser le logiciel Adobe Digital Edition. Non compatible avec la lecture sur les liseuses Kindle, Remarkable et Sony
, qui est-ce ?Notre partenaire de plateforme de lecture numérique où vous retrouverez l'ensemble de vos ebooks gratuitement
Pour en savoir plus sur nos ebooks, consultez notre aide en ligne ici
C'est si simple ! Lisez votre ebook avec l'app Vivlio sur votre tablette, mobile ou ordinateur :
- Nombre de pages19
- FormatePub
- ISBN978-87-430-3173-4
- EAN9788743031734
- Date de parution24/03/2021
- Protection num.Digital Watermarking
- Taille93 Ko
- Infos supplémentairesepub
- ÉditeurBooks on demand
Résumé
Essayet følger ikke-arbejdstidens udvikling frem til egentlig fritid fra ca. 1500 til i dag, især med henblik på Danmark, der dog i høj grad følger det vesteuropæiske og vestlige mønster.
Fritidsbegrebet er så tæt knyttet til hhv. arbejds- og naturbegreberne, at behandlingen af disse indgår som central i afhandlingen.
Reformationen og Luther, rationalismen og René Descartes, liberalismen med Adam Smith, romantikken, den tyske idealisme med G.
W. F. Hegel samt Karl Marx og fagbevægelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet. Indtil 1800-tallet blev hovedvægten givetvis lagt på arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde være, er dog stadig højst aktuel.
W. F. Hegel samt Karl Marx og fagbevægelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet. Indtil 1800-tallet blev hovedvægten givetvis lagt på arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde være, er dog stadig højst aktuel.
Essayet følger ikke-arbejdstidens udvikling frem til egentlig fritid fra ca. 1500 til i dag, især med henblik på Danmark, der dog i høj grad følger det vesteuropæiske og vestlige mønster.
Fritidsbegrebet er så tæt knyttet til hhv. arbejds- og naturbegreberne, at behandlingen af disse indgår som central i afhandlingen.
Reformationen og Luther, rationalismen og René Descartes, liberalismen med Adam Smith, romantikken, den tyske idealisme med G.
W. F. Hegel samt Karl Marx og fagbevægelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet. Indtil 1800-tallet blev hovedvægten givetvis lagt på arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde være, er dog stadig højst aktuel.
W. F. Hegel samt Karl Marx og fagbevægelsen er nogle af de personer og temaer, der tages op i forbindelse med fritidsbegrebet. Indtil 1800-tallet blev hovedvægten givetvis lagt på arbejdet, men i 1800-tallet vinder ønsker om mere og bedre fritid indpas. Diskussionen om, hvordan fritiden burde være, er dog stadig højst aktuel.
