Ordenes iboende æstetik har altid optaget mig. Jeg er vokset op på Lolland, hvor det talte sprog jo nærmest synger af sig selv, og som dreng var jeg allerede lidt af en galoperende læsehest. I mine tyvere tog den sproglige interesse for alvor fart, da jeg blev optaget på Danmarks Journalisthøjskole. Her løb mine fingre flere mil hen over tastaturet, og jeg dyrkede lydmediet som radiojournalist på P1 Morgen i DR.
Med sidefag i kommunikation fik jeg siden job i en NGO og skar budskaber til i godt et årti. Samtidigt med at ordene udgør en ubrudt linje i størstedelen af mit liv, løber musikken som et parallelt og ofte overlappende spor. De første skinner blev lagt i musikskolen, og siden har min livsvej blandt andet ført mig omkring både bachelor- og kandidatuddannelsen i sangskrivning på først Det Jyske Musikkonservatorium og senere Högskolan för scen och musik.
Som sangskriver og bandleder i Hjertebarn har jeg udgivet to album: Hjertebarn (2018) og Tankestreger (2021). Derudover spiller jeg koncerter, holder foredrag og underviser.