Mig mod Verden. Forspillet

Det her er historien om, hvor fint det skal være. Om at opretholde galante gestusser forklædt som manerer for at normalisere sin egen forfængelighed. Om hvor perfekt hun skal være, og om at elske hende. Om at sætte familien først. Men hende i historien har i mange år ikke været mig. Jeg er ikke perfekt, og min verden er det slet ikke. Og hvis du fortæller mig, at jeg er det, beder mig om det, så skal jeg nok være den værste Klodsmajor, den totale Rasmus Modsat, en fuldstændig utålelig Erasmus Montanus, så andre også har plads til at være her.
Men jeg er en mester i at fremstå perfekt og sætte et skuestykke op for alle jer, der kigger; at spinde historien, så ingen af jer ser mig. I ser blot, hvad I ønsker jer af mig, og jeg giver det til jer uden rigtig at ville tage æren for det. Så denne her historie er begyndelsen til enden. Et forspil til en familietragedie, og forståelsen af, hvorfor jeg troede, verden var imod mig. Det er facadens fald, for i virkeligheden er der ikke nogen, der gør noget imod dig. Der er dit liv.
De ting, der sker for dig, hvem du vælger at være, og hvordan du vælger at reagere på din modstand, er op til dig. Men det kan nemt føles, som om det er: Mig mod Verden