Landalmuen og deres børn. Fortællinger om de nederste i det vestjyske bondehierarki gennem fire århundreder

Bønderne levede fra middelalderen til omkr. 1800 under Gud, Kongen og Herremanden. Den sidste var stedfortræder for de to første. Danmark var et standssamfund, hvor bønderne var de absolut nederste. Sidst i 1700-tallet, hvor 80% af befolkningen boede på landet, kom en ny lovgivning der gjorde, at det forhadte stavnsbånd blev ophævet, så bønderkarlene nu kunne flytte frit ud i verden. Bønderne fik mulighed for at købe deres fæstegårde til selveje.
De, der ikke havde de muligheder, blev fattige landarbejdere og husmænd i de næste 150 år. Skolegang for børn blev forsøgt indført i 1739, og i 1814 kom den første egentlige skolelov, men indtil 1958 kunne børn på landet kun får syv års skolegang. Hvis man skulle ind til byen og have realeksamen, var det, i modsætning til byens børn, mod forældrebetaling. Her følges de nederste i det vestjyske bondehierarki fra 1600-tallet til omkr.
1960, og kaldes her for LANDALMUEN. Forfatterens familie har altid tilhørt LANDALMUEN i Vestjylland. Som en del af bogen følges familien i seks generationer gennem tre århundreder.