Det sidste spor. Meldt savnet af sig selv

Det sidste spor følger Eva, en erfaren embedsmand, der langsomt opdager, hvordan mennesker kan forsvinde i et administrativt system uden at nogen aktivt beslutter det. Gennem sit arbejde møder hun sager, der afsluttes med neutrale formuleringer, hvor ansvar opløses, og konsekvenser bliver usynlige. Da hun konfronteres med sagen om Mikkel, en mand der er blevet fjernet administrativt uden dom, kontakt eller forklaring, begynder hun at undersøge de strukturer og sproglige praksisser, der gør denne form for usynliggørelse mulig. Sammen med Klara og senere Mikkels søster Signe afdækker Eva et system, hvor beslutninger flyttes mellem funktioner, og hvor ingen enkelt person kan holdes ansvarlig.
Efterhånden bliver det klart, at problemet ikke er enkeltstående fejl, men en kultur, der belønner tavshed, effektivitet og fravær af spørgsmål. Da Eva vælger at gøre dokumentationen offentlig, ændrer konflikten karakter. Fokus flyttes fra enkeltsager til strukturer, og presset vokser både indefra og udefra systemet. Mikkel bliver til sidst synlig igen, ikke som en løsning, men som et brud i mønsteret.
Høringer og undersøgelser følger, men romanen insisterer på, at forandring ikke opstår gennem erklæringer alene. Den opstår gennem opmærksomhed, vedholdenhed og mennesker, der stopper op og vælger at stille spørgsmål, selv når sproget forsøger at lukke dem. Romanen slutter ikke med en endelig sejr, men med en forskydning. Eva træder et skridt tilbage, mens det ansvar, hun har insisteret på, begynder at leve videre i andre.
Det sidste spor er ikke længere noget, man leder efter, men noget, der bevidst efterlades, så ingen igen kan forsvinde i stilhed.