Det forseglede atlas. Private gotiske salonromancer, #3

Et atlas kan vise vejen gennem verden. Dette viser vejen længere ind. Irislampens lys falder over en skuffe, der normalt ikke kalder på hendes opmærksomhed. Inde i den ligger en mørk læderbog. Forseglet med voks. Uden titel. Kun hendes initial og en lille kompasrose med fire irisblade. På kortet står én invitation:Åbn kun, hvis du har lyst til at blive læst langsomt. Bag seglet venter tolv private koder.
Et kompas, der ikke peger mod nord, men mod hendes egen rødmen. Koordinater, der ikke fører til steder, men til tøven, længsel og det, hun endnu ikke har sagt højt. Silkebånd, spejle, telegrammer, et slør, en forseglet bekendelse - og et atlas, der synes at kende hendes skjulte geografi bedre, end hun selv gør. Men denne gang er noget anderledes. Hun har lært reglerne. Hun har fundet nøglerne. Nu begynder hun at opdage, at den mest interessante rute måske er den, hun selv tegner.
For jo længere atlasset åbner sig, desto mindre handler legen om at følge hans spor - og desto mere om at mærke, vælge og sætte sine egne tegn. Tolv private koder venter. Spørgsmålet er ikke kun, om hun tør bryde det sidste segl. Men hvem hun er, når hun selv skriver den næste kode.