C.G. Jungs menneskesyn. 7. Religion

I Jungs menneskesyn er religion en helt afgørende eksistentiel faktor. Men i vores del af verden har den udbredte religionskritik presset de religiøse forestillinger ud af bevidstheden hos mange mennesker. Undertrykkelsen og fortrængningen af de religiøse fænomener i videnskabens navn har ifølge Jung medført, at den store mængde emotionelle energi, der er forbundet med dem, er faldet ind i det ubevidste.
Fra denne position skaber de - som alle andre undertrykte og fortrængte impulser - psykiske problemer og lidelser. Derfor er det den dag i dag vigtigt at beskæftige sig med det religiøse, selv om mange insisterer på, at det er et forladt stadium i menneskets udviklingshistorie. Jungs psykologiske blik på religion kan være en mulig indfaldsvinkel til at beskæftige sig med emnet, uden at man behøver at bekende sig til en bestemt kirkelig tradition eller sekterisk trosretning, og uden at man er nødt til at opgive sin kritiske, videnskabelige tænkning.
Jungs forståelse af religionens potentielt positive rolle i menneskers liv var kontroversiel i hans egen tid - og er det stadig den dag i dag. Den er bl.a. et opgør med Freuds religionskritik, som stadig præger mange psykiatere og psykologers tænkning. Jeg har selv mødt flere psykiatriske patienter, der har fået at vide, at de ikke kunne blive helbredt, hvis de ikke opgav deres religiøse vrangforestillinger.
De fortalte, at for dem ville det betyde, at de skulle give afkald på det eneste, der gav deres liv mening. Den foreliggende e-bog har fokus på Jungs psykologiske forståelse af religion, da hans tilgang til emnet ofte er blevet misforstået som uvidenskabelig eller ligefrem forkyndende. Hvis man ikke i sin læsning af Jungs værker hele tiden respekterer hans egen insisteren på, at hans indfaldsvinkel er psykologisk videnskabelig, bliver de begreber, han anvender, misforstået om og om igen.
Til forståelsen af Jungs opfattelse af religion er især hans hypotese om det kollektive ubevidste og dets indhold af arketyper vigtig - men også ofte misforstået. Når Jung fx sagde, at arketyperne er medfødte, a priori foreliggende former, og at dette kan forklare bestemte mytologiske motiver, så har nogle af hans kritikere udlagt det sådan, at mennesket fra fødslen skulle medbringe bestemte religiøse forestillinger.
Men ifølge Jung findes der ingen medfødte forestillinger. Det, vi har medfødt, er en disposition til at producere forestillinger bl.a. om gud hhv. guder, men ikke om nogen specifik gudeverden, der indlysende nok er betinget af kulturelle og historiske forhold. I denne 7. e-bog i serien om C. G. Jungs menneskesyn udfoldes Jungs forskellige indfaldsvinkler til religion som et psykologisk fænomen, herunder hans opfattelse af religioner som psykoterapeutiske systemer.
Dernæst behandles hans psykologiske syn på centrale begreber og funktioner i de religiøse traditioner såsom gudsbegrebet samt religiøse symboler, ritualer og dogmer. Endvidere introduceres Jungs opfattelse af importen af østens religioner og i forlængelse heraf, hvordan han så på religionens aktuelle status i vesten. Afslutningsvis kommer et afsnit, der beskæftiger sig med endnu en misforståelse, som er et ømt punkt i Jungs renommé, nemlig påstanden om, at han ikke var videnskabsmand, men en religiøs mystiker.