Vlatka Šimunović

Spejlet lyver ikke - og det er netop det, der gør det farligt. I Vlatka Simunovics mørke og atmosfæriske roman følger vi syv mennesker, der alle på mystisk vis forbindes af et gammelt, forgyldt barokspejl med uklart ophav. Det begynder tilsyneladende uskyldigt: den rutinerede antikvitetshandler Niels Bagger køber spejlet for en slik ved en auktion i København - et smukt fund, som han er sikker på vil sælge godt.
Men allerede samme aften opdager hans medarbejder Sidsel noget mærkeligt ved sin egen spejling. Noget, der ikke stemmer. Romanen udfolder sig som en langsom, uhyggelig spiral, hvor det overnaturlige sniger sig ind i hverdagens detaljer med præcision og tålmodighed. Simunovic har et ekstraordinært blik for stemning og fornemmelse - hun skriver med en nøgtern, næsten journalistisk stil, der gør det usandsynlige smerteligt troværdigt.
Spejlet taler ikke. Det advarer ikke. Det lyver bare ikke - og det er i den sandhed, det egentlige mørke gemmer sig. Bogen bevæger sig elegant mellem det psykologiske og det overnaturlige og efterlader læseren konstant i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er forstyrret perception. Er det spejlet, der er besættes - eller er det mennesket, der ser i det? "Spejlet lyver ikke" er en uhyre velskrevet og vedkommende roman for alle, der elsker stemningsfuld, nordisk litterær horror med psykologisk dybde.
En fortælling, der sidder i en lang tid efter, at man har lukket bogen - og måske giver en pause, næste gang man går forbi et spejl.